PRODUKTHISTORIE


Den brune metaltube kan mange sikkert huske. Det er efterhånden en del år siden, den brune Gleerustoltube fandt sin plads som danskernes og europæernes foretrukne universelle polermiddel.

Gleerustol har gennem generationer været brugt som et effektivt og brugervenligt poler- og rengøringsmiddel.
Historien om Gleerustol går tilbage til tiden omkring slutningen af 2. Verdenskrig, hvor Gleerustol primært blev brugt til rengøring og polering af kobber og messing. Gleerustol kan derfor betegnes som et stykke dansk erhvervshistorie, idet produktet siden 1945 har været tilgængelig som et markedsledende produkt i butikker og byggemarkeder.

Industrien fandt hurtigt ud af Gleerustols effektive virkning, og særligt cykelbranchen tog produktet til sig og anvender fortsat den dag i dag Gleerustol som deres foretrukne rustfjerner- og polermiddel.

I dag forhandler Gleerustol et bredt sortiment af rengørings- og polermidler, som dækker mange individuelle behov for både industri og forbrugere.